Mange undersøgelser har påvist, at det vigtigste input i grundskolen er lærerne og de kompetencer, de besidder. Derfor ser Center for Strategisk Uddannelsesforskning nu på, hvordan disse kompetencer kan vedligeholdes og forbedres gennem efteruddannelse. Projektet Effekter af efteruddannelse af lærere i indskolingen (ELI) strækker sig over to år og forventes afsluttet i 2013. Hvad vil vi undersøge? Formålet med projektet er at undersøge, om forskellige lærerkompetencer har en effekt på elevernes indlæring i folkeskolens indskolingsklasser. Det vil vi gøre ved at se på, hvordan lærernes efteruddannelse påvirker elevernes læring. Det er målet, at ELI skal bidrage til en samlet indsats i folkeskolen, der kan styrke uddannelseskvaliteten i Danmark. Hvordan gør vi? Projektet omfatter 60 klasser i indskolingen. De deltagende skoler hører alle til i hovedstadsområdet, og de udvælges til forskellige former for efteruddannelse indenfor klasseledelse og didaktik. Lærerne, der underviser på 2. årgang i de skoler, der deltager, modtager altså en eller anden form for efteruddannelseskursus, som fremmer forskellige lærerkompetencer. Forventede effekter og resultater Effekterne af lærernes efteruddannelse vil blive fulgt, målt og sammenlignet for at afdække hvilke kompetencer, der giver de bedste resultater på elevernes læring. Forskerne vil også undersøge, om forskellige børn har større eller mindre glæde af forskellige lærerkompetencer. Der måles konkret på børns udvikling af danskfærdigheder. De opnåede resultater sættes i relation til lærerne og deres kvalifikationer. Projektet bidrager på længere sigt til at sætte fokus på de "bløde" lærerkompetencer som man fra international forskning ved, er vigtigere end "hårde" akademiske færdigheder - især for børn med svag familiebaggrund. Dette kan ses som en væsentlig investering i bestræbelsen på at bidrage til øget trivsel og læring for socialt udsatte børn. Udvælgelse af skoler og dataindsamling Udvælgelsen af hvilken type efteruddannelse, der tilbydes de deltagende skoler finder sted ved lodtrækning. Det er vigtigt at overholde kriterierne for udvælgelse af hensyn til effektforskningens kvalitet og validitet. I forbindelse med måling af elevernes læring skal oplysninger om elevernes baggrundsforhold indgå. Forskerne indhenter derfor oplysninger om eleverne fra Danmarks statistik via CPR numre, som vi beder skolerne om at udlevere til os. CPR-numrene vil udelukkende blive brugt i forskningsmæssig sammenhæng og brugen af administrative registre om individer vil ske gennem Danmarks Statistiks forskerordning, der sikrer datasikkerhed og fortrolighed. Dvs. at al dataindsamling, behandling af data og brug af data vil ske efter Datatilsynets regler og tilladelser og vil desuden foregå fortroligt. Forskerne følger eleverne i de berørte klasser ved hjælp at de deltagende klasselærere, der administrerer forskellige pædagogiske test. Disse test anvendes til at måle elevernes læring gennem forløbet, og er test, der er velafprøvede, godkendt og standardiserede. Eleverne testes gennem tre nedslag fra slutningen af 1.klasse til slutningen af 2.klasse. Testene er tilpasset det enkelte alderstrin. Det er elevernes klasselærer, der indsamler data. Det er altså læreren, der både tester eleverne i sin klasse på fastlagte tidspunkter og udleverer informationer om elever og om egen uddannelsesmæssige baggrund, erfaring og undervisningsmetoder. |