Globaliseringsrådet pegede i 2006 på, at der var et behov for styrkelse af den kvantitative uddannelsesforskning. Dette førte bl.a. til, at der blev afsat midler i Det Strategiske Forskningsråd til en sådan indsats.
Efter en ansøgning til Det Strategiske Forskningsråd i 2009 om dannelse af et Center for Strategisk Uddannelsesforskning, fik dette i 2010 en samlet bevilling på knap 53 mio. kr. frem til 2015, hvoraf de 42 mio. kr. kommer fra Det Strategiske Forskningsråd. Bevillingsperioden blev i 2014 forlænget til udgangen af februar 2016, da igangsættelsen af delprojekterne havde taget længere tid end planlagt. Centerets aktiviteter afsluttes med en policy konference tirsdag den 9. februar 2016.
Formålet med Center for Strategisk Uddannelsesforskning, der har omfattet medarbejdere fra stort set alle kvantitative uddannelsesforskningsmiljøer i Danmark, har overordnet set været at undersøge, hvorfor målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, har været og stadig er så svær at opnå og dermed at pege på forslag til løsninger.
Professor Niels Egelund, Ph.d., dr.pæd., DPU, Aarhus Universitet, har været centerdirektør og daglig leder. Koordinator, Else Thousig, cand. pæd. soc., DPU, Aarhus Universitet har taget sig af centerets administrative funktioner.
Forskningsmiljøet på centeret er blevet tegnet af en række af fremtrædende forskere fra et udvalg af nationale og internationale forskningsinstitutioner med repræsentanter fra fagområderne økonomi, sociologi og uddannelse. En liste over disse findes her.
Gennem kvantitativ forskning har forskerne skullet give svar på en række spørgsmål om uddannelse, med det formål at kunne støtte uddannelsespolitikere og myndigheder med forskningsbaseret viden, der kan styrke gennemførelsen af uddannelser og minimere frafald.
Ud over at opfylde ovennævnte formål har centeraktiviteterne trænet nye forskere i et aktivt og tværfagligt forskningsmiljø, som omfatter økonomer, sociologer og uddannelsesforskere med en mere traditionel baggrund inden for pædagogik, didaktik og psykologi. Alt i alt er der uddannet seks ph.d.’er og fem postdoc.
Centeret har rummet fire delprojekter, der hver for sig har skullet:
Der har været store forventninger til værdien og anvendeligheden af resultaterne, fordi de vedrører effektivitet og cost-benefit betragtninger, der er centrale for politik, administration og praksis.
Centerets forskningsresultater er blevet og vil fortsat blive publiceret i internationale og nationale peer-reviewede tidsskrifter og rapportserier inden for relevante områder. De skriftlige publikationer, der forelå ultimo 2015, ses her. I alt var det ved begyndelsen i 2010 forventet, at der vil blive publiceret ca. 50 artikler og 5 bøger. Det opnåede antal titler ultimo 2015 er 60. Der er desuden udgivet en bog, som redegør for baggrunden for de enkelte projekter samt en præsentation af den nye viden der er opnået. Niels Egelund, Sådan bliver vores børn dygtigere, Aarhus Universitetsforlag, 2016.
Fire institutioner har været involveret i det strategiske forskningscenter og dets projekter:
Hver af de fire partnere har været repræsenteret i centerets styregruppe, der har haft det overordnede ansvar for aktiviteterne. Formanden for styregruppen har været direktør Jørgen Søndergaard, SFI. I hvert delprojekt har der været et samarbejde mellem to eller flere af de fire partnere såvel som et samarbejde med eksterne institutioner. Den daglige ledelse af centerets administrative funktion og de fire delprojekter har været:
Professor og forskningsdirektør Paul Bingley, Ph.D., SFI har været leder af delprojekt 1.
Professor Helena Skyt Nielsen, Ph.d., Økonomisk Institut, Aarhus Universitet, har været leder af delprojekt 2.
Professor Anders Holm, Ph.d., DPU, Aarhus Universitet/Københavns Universitet/SFI, har været leder af delprojekt 3.
Professor Niels Egelund, Ph.d., dr.pæd., DPU, Aarhus Universitet, har været leder af delprojekt 4.
Her findes Power Points fra den afsluttende konference d. 9. februar 2016:
Introduktion /v. professor og centerdirektør Niels Egelund
Dagtilbuddenes betydning på langt sigt /v. Paul Bingley, SFI
Kvalitet i dagtilbud /v. Mette Gørtz, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud /v. Bente Jensen, DPU, Aarhus Universitet
Betydningen af skolelukninger og – sammenlægninger for elevernes faglige udvikling /v. Louise Beuchert, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
Elever med særlige vanskeligheder i den danske grundskole /v. Helena Skyt Nielsen, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
Kønsforskelle i skolepræstationer og adfærdsproblemer /v. Jannie H. G. Kristoffersen, CEBR, Copenhagen Business School
Effekten af kursus i klasseledelse /v. Anders Holm, Sociologisk Institut, Københavns Universitet og SFI
Lærerpersonlighedens betydning for oplevelsen af elevernes adfærd /v. Rune Müller Kristensen, DPU
Hvad ved elever i 8. klasse og deres forældre om erhvervsuddannelserne? /v. Niels Egelund, DPU, Aarhus Universitet
Faglige og personlige kompetencers betydning for uddannelse og erhverv /v. Karl Fritjof Krassel, KORA
Fra 15 til 27 år – hvordan går det med de unges læsefærdigheder efter grundskolen? /v. Anders Rosdahl, SFI
Om bogen
Sådan bliver vores børn dygtigere giver svar på mange af de spørgsmål, vi som forældre, lærere, pædagoger og politikere stiller os selv om børn og unges trivsel, læring og uddannelse.
I bogen præsenterer Niels Egelund de væsentligste resultater fra Center for Strategisk Uddannelsesforskning, så vi alle kan finde forskningsbaseret viden om, hvordan vores børn bliver dygtigere.
Vi ved, hvilken forskel det gør, om børn går i dagpleje eller vuggestue. Vi ved, hvad normeringer betyder for børns udvikling i dagtilbuddet. Vi har fået svar på, hvordan karakterniveauet i 9. klasse er påvirket af klassekvotienterne. Vi ved, at en lille skole ikke nødvendigvis betyder dygtigere elever. Vi har dokumenteret, at alvorlig mobning påvirker elevernes afgangskarakterer. Og vi ved, hvordan vi kan hjælpe vores børn med en god overgang til videre uddannelse.
Med Sådan bliver vores børn dygtigere i hånden kan vi målrette vores politiske og pædagogiske indsatser, så vi også i fremtiden sikrer de bedste betingelser for, at vores børn bliver så dygtige, som de kan.
