Dette projekt identificerer årsagerne bag kønsforskelle i læringsresultater og identificerer effekten af specialundervisning.

Når det drejer sig om ressourcer og elever i grundskolen er forskningen baseret på administrative registre, som indeholder information om elevdemografi, ressourceforhold, uddannelsesforløb og -begivenheder, bl.a. afgangsprøveresultater, PISA og PIRLS test scores og ADHD screening tests.

Formålet er via forskellige økonometriske analysetilgange at identificere kausale forhold, og dermed skabe resultater, som er direkte anvendelige for initiativer til forbedring af uddannelsesforløb.

Hvilken metode anvendes?
Baseret på såkaldte "reduced-form" and "structural approaches" vil langtidseffekter af interventioner blive estimeret og brugt til cost-benefit analyser. Effekten af klassestørrelse estimeres ved at anvende "structural framework" sammen med quasi-randomiseret variation i klassestørrelser og skoleeffekter i en "regression discontinuitet model".

For den frivillige 10. klasse vil der blive estimeret value-added funktioner. Effekten af skolestørrelse identificeres ved at analysere forandringer i forbindelse med skolelukninger og -sammenlægninger.

Effekten af specialundervisning identificeres ved at udnytte kommune-, skole- og årgangsbestemte "fixed effects", mens effekten af ADHD identificeres på basis af tilgængelige børnepsykiatriske data kombineret med antagelser om "conditional independence" og "common support" i systemet i øvrigt.

Med hensyn til kønsforskelle anvendes en række forskellige estimationsteknikker til at afdække variationen i præstationsforskelle over grundskoleforløbet sammenholdt med socialøkonomisk baggrund. For at afsløre årsagsforhold bag kønsforskellene estimeres indflydelsen fra læringsmiljøet på læringsresultaterne, idet der anvendes survey data baseret på en identifikationsstrategi.